For 2 år siden………
J: f 2006 at 06:32 pm | In Familie, I livet | 8 CommentsI dag er det 2 år siden jeg blev indlagt akut på sygehus, efter et alvorligt fald i glat føre. Det var meget dårlig timing.
Ældste og 2 af han veninder havde inviteret 90 unge for at fejre deres 25 års fødselsdag samme dag. Vi skulle, sammen med de andre forældre, hjælpe med maden og oprydningen – og selvfølgelig være med til festen. Jeg kom ikke med!!!!!
Det var synd for ham og for mig.
Han havde en god fest og det var godt. Jeg havde ondt – ondt i ryggen og det var skidt. Jeg kom ikke hjem fra sygehuset igen, før der var gået 7 uger. Lang tids genoptræning fulgte og det lå fast at min ryg blev varigt skadet af faldet.
Livet kan hurtigt forandre sig. Den aften jeg faldt, var der et forrygende flot snevejr og vi ville gå en tur på kirkegården. Vi gik rask til, men hvad vi ikke så var, at der på grusvejen, var et stykke med is under sneen og benene forsvandt under mig - bang, der lå jeg og var faldet skævt ned på ryggen – øv øv øv.
Fjerede venner, der er serveret!
J: f 2006 at 08:09 am | In Blomster og have, Katte | 4 CommentsDer er serveret på terassen, så vi kan hjælpe havens mange smukke sangfugle til at overleve vinteren.
Der er frøblanding i vegetabilsk fedtstof, serveret på tallerken, der er frugt og der er mejsekugler og dertil frisk vand. Så kan vi vist ikke gøre mere for at sikre underholdningen i de smukke sommeraftner, som vi glæder os så umanerligt meget til.
Jo vi kan sige til Mille at hun skal lade dem være!
Jeg ligner Janet Leigh og Julie Christie
J: f 2006 at 07:22 pm | In Skæve vinkler | 11 CommentsNu viser det sig at jeg, sagt i al beskedenhed, ligner
Shari Ariston – øh, hvem er det?
Julie Christie - i orden!
Jane Fonda – i orden!
Janet Leigh – i orden!
Julia Roberts – jow-jow
UPDATE jeg ligner altså også Jennifer Aniston
Michael Douglass – aaaaarrhhh
Graham Greene – nej nu rækker det vist!
Jeg tænkte det nok, der er lusk med i foretagendet, hvordan kan en kvinde i sin bedste alder ligne Graham Grene?
På de billeder jeg prøvede, (for at se om den kunne snydes) var der enighed om lighed med Shari Ariston og Michael Douglass.
Tak for underholdningen Madame
Hjemme igen
J: f 2006 at 04:28 pm | In Familie, Malerier | 2 CommentsJeg har hentet min udstilling hjem i dag. Det er godt at manden gider pukle med det, han er nødt til at have traileren med, for at kunne have de store billeder med.
Firmaet som jeg udstillede hos, ville gerne beholde disse to billeder og det måtte de selvfølgelig gerne. De får et lyst og venligt hjem.
I morgen kører vi over til mellemste, så han kan vælge hvilke billeder han vil have i sin nye lejlighed.
Ældste har også så mindeligt bedt, om ikke han må få et af de meget store hjem til sig. Selvfølgelig må han det, der hænger det godt for han har meget højt til loftet.
Heldigt at de kan lide mine malerier, så har de jo gratis kunst på væggene.
Samarbejde mellem to
J: f 2006 at 09:08 pm | In Malerier | Leave a CommentDette maleri hænger over vores sofa og er et produkt af et godt samarbejde mellem mand og kone.
Jeg har malet det på en gammel plade, beklædt med lærred og grundet først. De svæverammer man køber, egner sig ikke til at montere plader i. Det skulle jo indrammes og gode dyr var rådne!
Nu har jeg altid ment, at enhver mand burde eje en overfræser – øøhhhmm, og en dag havde han sørme foræret sig selv en af slagsen. Han udtænkte en måde at lave listerne på, i et hug – og han gjorde det sgu. Nu var bare tilbage at samle og male rammen, lime billedet i – og violá her hænger det og der bliver det nok hængende. Skønt når der er en historie bag.
Siden har han lavet en del rammer til mig, jeg kan vist bare bestille; – dejlige mand!
Calzone alá Isabella
J: f 2006 at 07:15 pm | In Skæve vinkler | 6 Comments
Små plastiktingester fra Isabella gjorde deres pligt i dag. De formede uden protest, de fineste calzoner, med spinat, ost og bacon.
Ummmm – de smagte dejligt, og var super lette at lave (sagde han)
Der er flere forskellige størrelser - også nogle helt små, der kan bruges til små mundrette calzoner.
Ikke alt det plastik vi får slæbt til huse, kommer til at ligge bag i skabet, ikke disse i hvert fald.
Tillykke min gode ven
J: f 2006 at 05:28 pm | In I livet | Leave a CommentMin gode ven og tidligere lærer har fødselsdag – hurra – hurra – hurra!
Han har hygget sig med sin familie og sine venner, som jeg ved, har invaderet hans hjem i weekenden.
Jeg fik en dejlig lang mail fra ham i går og vi glæder os begge meget over, at vi har fået kontakt med hinanden igen.Tak igen Uffe og Madame, det var en uvurderlig hjælp I ydede.
Vi har så meget at dele med hinanden. Hans livserfaring og menneskekundskab er stor, men som tidligere sognepræst, må det også være en nødvendig egenskab.
Kun er det en skam at vi bor så langt fra hinanden, men inden længe, skal jeg på besøg på hans egn og så skal vi forhåbentlig mødes.
Det bliver sjovt!
Blog at WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.






