Strygehistorier
J: f 2006 at 05:41 pm | In Familie | 4 Comments
Strygetøjskurven har overfload evig og altid. Bedst som der er strøget i bund, er der top på igen. Måske muterer og formerer tøjet sig i løbet af natten.
Vi har ellers praktiske hjælpemidler – et oversize strygebrædt og et dampstrygejern, så det er ikke det der er forhindringen. Måske er det magelighed og dovenskab det hele.
I min barndom havde vi et strygejern uden damp og det var uhyggeligt tungt. Alligevel strøg vi tit – dvs. jeg gjorde. Vi havde en gammel onkel, der tit kom på besøg. Han kom og blev i dagevis og han skulle underholdes på et eller andet niveau. Når det var min “tur”, fandt jeg strygetøjet frem og fik strøget en masse, mens vi snakkede. Han må have undret sig over, alt det strygetøj vi havde.
Længere tilbage brugte min bedstemor og min mor da hun var barn, strygejern af støbejern til at sætte på komfuret. Det har været rædselsfuldt at stryge den gang, men alligevel gjorde de det. Man kan se på de gamle strygejern, som jeg har arvet, at de har været brugt flittigt.
Så mon ikke jeg/vi skulle overveje snart at få “kigget” på dyngen – det skal retfærdigvis siges at Ole stryger broderparten af tøjet – min ryg er ikke til at stå op for længe.
Overraskelsesangreb
J: f 2006 at 02:20 pm | In I livet, Skæve vinkler | 1 CommentHeidi påstod i går, at hun havde vinket til mig, da jeg stod neden for hendes arbejdsplads. Vi har aldrig mødt hinanden IRL, så det jokede vi lidt med i mit kommentarfelt under Spritkajen.
Jeg gik jo fejl af dagene i går og kom en dag for tidligt til min aftale på Smertecentret, så jeg måtte derind igen i dag. Hvordan fandt jeg nu Heidi så hun kunne se min gode vilje til at vinke til hende. Jo - jeg kunne godt regne ud, hvilket firma hun arbejder i, så jeg gik ind og spurgte efter hende. Hun var ikke mødt endnu, men jeg bad receptionisten hilse hende og sige, at jeg havde vinket.
Mon ikke Heidi blev overrasket da hun mødte og fik beskeden………
Lampefetich eller noget…..
J: f 2006 at 02:04 pm | In I livet | 2 CommentsJeg har et eller andet med lamper – en fetich af en slags. Nogen har det med sko og tasker – jeg er altså på lamper.
I går kiggede jeg indenfor i vores nye genbrugsbutik. Den har slået sig op på de lidt pænere genbrugsting – og her stod den så – lampen fra Lene Bjerre – 75 kr. – Købt – sagde jeg så.
Nu står den i min stue og jeg er så glad for den. Jeg er vild med det varme og bløde lys den giver. Et vaskeægte kup!
Blog at WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.





