Ung kærlighed

J: f 2006 at 09:48 pm | In Familie | 2 Comments

Yngste kom hjem fra sin kæreste med 10 røde roser, smukt bundet i buket.

Det er superromantisk og jeg glæder mig med hende.

 roser.jpg

Lukket på grund af ombygning

J: f 2006 at 08:05 pm | In Skæve vinkler | Leave a Comment

At teenagere  er sløve skyldes en forskydelse i deres søvnmønster. Så er det nok derfor at de kan sove hele formiddagen.

Nu viste det sig også, at de ikke sov særligt meget om natten. Er der noget nyt under solen?

Næh vel – men der kom et tvprogram ud af det – og endda med Line Baum Danielsen.

Hun kom lige forbi

J: f 2006 at 06:45 pm | In Familie, Skæve vinkler | Leave a Comment

rose.jpg

Min dejlige søster – medbringende en yndig rose med et hjerte i.

Nu pynter den her på bordet og den kommer på fødselsdagsbordet i morgen.

Min dygtige far

J: f 2006 at 12:59 pm | In Familie | Leave a Comment

far og mor.jpg

Min far, som var en aktiv og flittig mand, led den frygtelige skæbne at blive bundet til en kørestol, da han kun var 40 år. Han var murermester og havde selv bygget hus på Gjøl. Det blev bygget i en nedlagt grusgrav.

Så smuk blev haven, at den blev præmieret. Præmien var 8 smukke glastallerkener, som jeg var så heldig at arve. De er altid blevet anvendt til risalámande juleaften og bliver det stadig – og hvert år bliver historien om bedstefar fortalt. På den måde er mine forlængst afdøde forældre med om bordet juleaften. 

 præmie.jpg

 

Fars bakke

J: f 2006 at 11:40 am | In Familie | 6 Comments

IMG_7138.JPG

Min far, som døde i 1985, har lavet denne bakke.

Han var, inden han blev lammet og kom i kørestol, meget dygtig med sine hænder og samtidig meget kreativ. Intet skulle være uforsøgt. Han havde en periode, hvor han eksperimenterede med forskellige maleteknikker – f.eks. marmoreringer.

Heldigvis har jeg gemt bakken og heldigvis er den ikke blevet malet over. Godt slidt er den fordi den, i mange år, stod på skødet af ham, når han sad i sin kørestol.

Nu har jeg den på skødet, når jeg sidder med min laptop……..

Blog at WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.