Familien svinder ind

J: f 2006 at 08:50 pm | In Familie | 2 Comments

Min gamle faster i Ballerup er død – hun blev 91 år.

Vi har ikke haft kontakt med hende de sidste 2 år. Men alligevel er det underligt at hun er væk. Det er en en epoke der slutter, når de gamle dør. Der var 12 søskende -  nu er der kun 2 tilbage og den yngste er 80 år.

Det var mere trist at få meddelelsen om, at min fætters kone er død. Hun blev ikke særlig gammel og hun var lige blevet mormor. Øv hvor er det trist, at de ikke nåede at lære hinanden at kende.

Kurophold ja tak

J: f 2006 at 03:45 pm | In Familie, I livet | 8 Comments

kur.jpg

Han kom og viste mig et tilbud om et kurophold, der var i Ledsager.

Et tilbud der er svært at sige nej til – især lige nu. Uhh hvor er jeg træt af kulde og sne! 

Men jeg er ikke træt af ham – han vidste lige hvad jeg trænger til og han vil mig det bedste. 

Man har lov at drømme…….

Rædselsscenarium

J: f 2006 at 02:37 pm | In I livet | 4 Comments

Da vi var ude i formiddag fortalte Ole om en lastbil, der var bakket ind i en bil bagved i køen i lyskrydset.

Følgende rædselsscenarie dukkede op på nethinden:

Jeg var på vej på arbejde i vores lille gule Fiat 127. Jeg var højgravid med ældste. Der var sne som i dag. Jeg var placeret bag ved en kæmpe lastbil med anhænger i en venstresvingsbane på en bakke.

Pludselig uden varsel begynder lastbilen foran mig, at vende midt i krydset. Den bakkede og regerede – jeg kunne ikke komme væk, fordi der var en lang række biler bag mig og sne i vejsiden! Lastbilen kom tættere og tættere på mig, jeg forsøgte at bakke, men var fuldstændig låst inde af biler, der ikke flyttede sig. Så ramte den mig og jeg var helt sikker på, at min sidste time var kommet  -min og mit ufødte barns.

Den skubbede mig bagud, jeg dyttede, men han hørte ingenting. Endelig kom han fri, han fik bilen vendt og kørte. Jeg fik rystede af chok og afmagt, men fik bilen kørt væk og holdt ind til siden for at sunde mig lidt. En taxachaffør, der havde set det hele, stoppede og spurgte om jeg var ok.-  Ja ja det var jeg da - øhmmm. 

Jeg kom frem til mit arbejde og min kollega og min leder tog sig af mig. Min leder spurgte sig frem til, hvordan lastbilen så ud og hvilket navn der stod på den. Det havde jeg glemt i første omgang, men han fik det frem. Han ringede til firmaet i Esbjerg og de betalte reparationen på bilen. Og jeg gik ikke i fødsel den dag……..

Hvad pokker får en lastbilchauffør til at vende en kæmpe lastbil i et trafikeret kryds i snevejr midt på en bakke?

Måske var det den samme, der slog til i dag, selv om der er gået 27 år.

Der er vel ikke 2 af den slags idioter.

Skønne støvler til en skøn datter

J: f 2006 at 12:29 pm | In Familie | 8 Comments

støvler.jpg

Yngste har en sikker smag hvad angår støvler. Hun har ledt hele vinteren efter de rigtige - dem der ER STØVLERNE  …..

Nu har hun fundet dem og købt dem, efter en del forviklinger og forbytninger i forretningen.

Og hun elsker dem, det kan jeg godt forstå, de er også flotte og en lækker kvalitet -

Blog at WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.