Der hækles endnu

J: f 2006 at 09:08 pm | In I livet | 6 Comments

hækling1.jpg

Det er så hyggeligt at hækle. Det ligner noget rigtigt mormorhækleri.

Jeg kan hækle lidt, så lægger jeg det lidt væk. På den måde ser det ud til at det går, uden at provokere smerter i hænderne. Det er foreløbig blevet til 6 lapper, og jeg vil bruge alle mine rester til det, for der skal ikke investeres i nyt garn, før jeg ved om det bliver ved med at gå godt.

Åhhh jeg savner at strikke sokker, og det vil jeg snart prøve………..

Forklædningens og mimikkens mester

J: f 2006 at 07:08 pm | In Familie | 8 Comments

Han er en dygtig skuespiller og vi nød hvert eneste øjeblik af filmen Benny & Joon. Johnny Depp spiller forrygende, heldigvis optog vi filmen og den skal ses igen – og igen. Den mand kan et eller andet med sin mimik. Se den, den kommer sikkert igen på TV2 Film.

Yngste har 12 film med Johnny Depp, er man fan eller hvad…………….

Johnny Depp kan nu også fåes som påklædningsdukke

Tøsehygge i sofaen

J: f 2006 at 12:44 pm | In Familie, I livet | 2 Comments

Jeg er inviteret til at se en af yngstes yndlingsfilm på tv i aften.

TV2 Film sender kl. 17:35

Amerikansk komedie fra 1993.
Den excentriske Sam er en fryd for den mentalforstyrret Joon. Sam underholder med gakkede gangarter og andre komiske stunt, der fornøjer Joon. Det spirende forhold mellem de to skæve personligheder er svært at acceptere for Joons beskyttende bror Benny, der altid har været Joons et og alt. Benny er ikke klar til en tilværelse på sidelinjen, slet ikke når det er tossen Sam, der har overtaget hans plads.
Instruktør: Jeremiah S. Chechik.
Forfatter: Barry Berman.
Medvirkende: Sam: Johnny Depp, Joon: Mary Stuart Masterson og Benny: Aidan Quinn.
Vi er alene hjemme i aften og aftensmaden er klar: vi skal ha’ frikadeller og kartoffelsalat, lavet af hhv. Ole og mellemste, så der er sørget godt for os.
Måske vil jeg hækle lidt mens jeg ser film.
Der er dømt tøseaften og mon ikke at Mille slutter sig til hyggen.’
NB: Bemærk at Johny Depp er på, måske er det derfor  vi skal se den.

Syg ko to

J: f 2006 at 12:09 pm | In I livet, Skæve vinkler | 2 Comments

Den syge ko vi har i kælderen har, i nattens løb, forsøgt at komme i kontakt med aliens, lyder det til.

Det lyder fuldstændig som om, den forsøger sig med den musikstump, der optræder i filmen Nærkontakt af tredje grad.

Nu håber jeg på at den får kontakt, det ville da være en måde at slippe af med den på.

Et er sikkert; varmeværket gør INGENTING ved problemet.

Blog at WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.