Det gjorde en forskel

J: f 2006 at 12:57 pm | In Blogging, I livet, Jul | Leave a Comment

I aftes, lige efter midnat, så det var vel egentlig nat, fik jeg en åbenbaring.

Liselotte gav opskriften på hvordan computeren kan indstilles, så man kan se hvad der står på skærmen. Jeg er vildt begejstret . Jeg syntes vi havde prøvet alt for at gøre skriften tydeligere. Vi havde været omkring STOR skrift og stærkere briller, men nu – nu står skrift og billeder knaldskarpe. Og det bedste var næsten, at jeg selv kunne indstille skidtet, efter Liselottes anvisninger.

Det er som at blive født på ny, juleaften og fødselsdag på en gang.

Jeg vil blære mig og indstille familiens andre pc’er – på den anden side, de læser jo med her, så de lader sig nok ikke imponere.

Men jeg er vildt imponeret……

Dejlige jul

J: f 2005 at 06:52 pm | In Bøger, Familie, Jul | Leave a Comment

             

Min dejlige datter gav mig skøn bog, som jeg havde ønsket mig   meget og glæder mig til at læse. Det var der åbenbart også andre der havde, for den var udsolgt mange steder, fortæller hun. Fra hende var der også et par håndvarmere til mine gigtplagede hænder. God ide min pige.

             

Mellemste gav mig en flot scrapbog, penne og limstift, så kan jeg jo klippe og klistre fra mine udstillinger.  Han gav mig også Anne Linnets nyeste CD, den vil jeg skamhøre, mens jeg maler. Det var godt udtænkt, han har helt styr på det med musik.

        

Fra ældste søn og hans kæreste, var der denne skønne ting fra Trip Trap. Fantastisk at de kunne ramme en ting, jeg synes så godt om, når den ikke havde været på ønskesedlen. Den skal bruges til ……. ork det er næsten lettere at skrive hvad den ikke kan bruges til. Godt tænkt.

Det er nu dejligt, men også tankevækkende, når alle ens børn selv har været ude for at købe julegaver. Nu ved vi ikke hvad der er i en brøkdel, af alle de pakker, der er under træet. Da børnene var små, skulle vi godt nok købe mange gaver. Vi skulle jo sørge for, at der var gaver fra og til alle. Noget af et puslespil, som manden, den fødte logistiker, havde fuldstændig fod på. Fra ham var der en ting, der er rar at sove i.  Dejlig blød gave som jeg elsker at få. Til os begge to fra farmor, et brændestativ i støbejern, en anvendelig og smukt rustik sag. ( Som han nok selv har fundet).

Hvor blev de af

J: f 2005 at 11:48 am | In Familie, Jul | 2 Comments

Alle de billeder vi tog i løbet af aftenen, er forsvundet som dug for solen. Underligt memorycard; pludselig sagde det bip og så var det ellers slut. Godt at det var manden, der lavede det stunt. Hvis I forstår………..

Nå, men det er ikke en katastrofe. Vi har set billederne. Og vi var jo tilstede i aftes, så billederne er jo i vores eget billedkartotek, der et sted i hjernebarkens hyldesystem.

Eller kan vi jo altid kigge i alletiders møgblad. Der er billeder af alle slags og om enhver slags. Hvorfor vi har købt det. For at yngste kan skaffe sig et overblik over julens tv-programmer.

Om jeg har læst det. Også i den grad, men det vil jeg til enhver tid benægte, for det er altså et møgblad.

Men Mille virkede rigtig interesseret i bladet, hun kunne garanteret lugte skandalerne deri. Der blev snuset ivrigt.

UPDATE: Er blevet belært om, at ovennævnte blad er et lorteblad, ikke et møgblad!

Glædelig jul til alle

J: f 2005 at 10:31 am | In Jul | 20 Comments

                

Tak for en rar julemåned herude i blogland. Det har været hyggeligt at følge med i alle jeres juleforberedelser. Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul.                          

Vi pynter juletræ

J: f 2005 at 06:23 pm | In Jul | 2 Comments

Træet er pyntet og det skete uden de helt store uenigheder mennesker og kat imellem.

Hun snusede til træet, så det så ud som om hun inhalerede det. Hun lå pænt under træet, indtil hun alligevel besluttede sig for, at jagte nogle glaskugler og et kræmmerhus. Kræmmerhuset fik hun indfanget. Hun gemte sig under en stol med byttet.

            

Stor surhed over at få nej til det man så gerne vil, men så har man da heldigvis sit eget træ. Se lige hendes ansigtsudtryk, man er vel meget sur, så der kan slet ikke være tale om nogen øjenkontakt. Nu bliver det spændende, om hun forstod budskabet. Det er helt sikkert ,at hun ikke får lov til at være alene i stuen. Vi har ikke tøjret træet i loftet, som nogen foreslår at gøre, når man har husdyr.

Stærk ost og andefedt

J: f 2005 at 10:39 am | In Jul | 2 Comments

Nu skal jeg fortælle jer, hvad der driver tårerne frem i øjnene på mig julemorgen (hvis jeg kan vente så længe). Opskriften er gået i arv i min familie.

Man tager et stykke godt rugbrød, gerne Sallings hjemmebagte. Herpå smører man et jævnt lag andefedt, strør med rund hånd groft salt på (gerne Læsøsalt) Til sidst lægges ekstralagret ost på. Der tages et bid og vær forberedt…    for nu synger juleenglene. 

Hvad spiser I juleaften?

J: f 2005 at 08:11 pm | In Jul | Leave a Comment

Jeg faldt over denne undersøgelse, Powered by Chart.dk.  (Antal stemmer 17769 )

Andesteg. 31.6%     Flæskesteg. 10.2%    Andesteg og flæskesteg. 32.5%   Gåsesteg. 8.6% Oksesteg. 0.9%   Skinke. 0.5%   Kalkun. 9.7%  Hamburgryg. 0.3% Bøf.0.9%   Andet.4.9%   

I mange hjem, serveres der både ande- og flæskesteg juleaften og det får vi også altid. Anden er købt og ligger og fylder op i køleskabet. Sådan et dyr på 3800 g, tager immervæk en del plads. Manden i huset rører ikke and, og er hvert år, fuldstændig uforstående overfor vores ubændige trang til and.

           

Nej… det var tarveligt……  At vi nænner det!  Jeg ledte på nettet, efter et billede af en and, og det her var hvad der kom op. Jeg mente altså en stegt!! Nu bliver det nok lidt sværere at gøre den i stand, den i køleskabet. Jeg ved jo godt at de ser sådan ud, men jeg tror nok at det fortrænges lidt, når den ligger der på køkkenbordet.

Hyggelig juleby

J: f 2005 at 06:24 pm | In Jul | Leave a Comment

Der var smukt og stemningsfuldt de fleste steder i byen.

Det er så hyggeligt at være i byen, når man har sit på det tørre, med hensyn til gaveindkøb. Ikke alle er lige heldige. På et gadehjørne stod en yngre kvinde og konsulterede sin dosmerseddel med, på en gang, vilde og trætte øjne. Det var bare ik’ for sjov kunne vi se.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skøjtebanen er en fantastisk god ide, der midt i Aalborg.

Rigtig mange tog en time fri fra juleforberedelserne og løb sig en tur på isen, de der selv havde skøjter med, endda helt gratis. Havde jeg kunnet det i dag, ville jeg have taget et par runder, for det så rigtig sjovt og hyggeligt ud..

Da jeg var barn måtte vi først vente på frost igennem flere dage, så skulle vi finde et vandhul, der var uden for mange græstotter. Så skulle vi have skøjterne skruet på vores støvler. Hmmm, og det er “kun” 40 år siden.

Saltmandler = juleslik

J: f 2005 at 09:05 pm | In Jul | 10 Comments

Julens 2. portion saltmandler er hældt på glas. Nu må vi så se hvor længe de holder. Første portion var væk på et par dage. Jeg tror heller aldrig at jeg har smagt en bedre snack. 

                                   

Har forresten hørt, at man skal spise 7 mandler om dagen, hvis man vil tabe sig. Det er ikke sikkert, at det er med salt og smør, men så smager de altså bedst.

Next Page »

Blog at WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.